29.3.2025 Dagens tur Vallensbæk-Roskilde-Ølstykke-Værløse-Husum-Vallensbæk 104 km. Dejligt vejr at køre den første tur i år på over 100k. Noah min næstyngste søn var med i dag, så det blev lidt hårdere end når jeg kører alene, men også dejligt med én at snakke med. Vi blev enige om at skulle køre 210 km. yderligere, bliver noget af en prøvelse, men også helt klart noget vi vil blive stolte af. Dejligt med nogle fælles mål og dejligt at forberede sig sammen, frem imod den store dag i juni. Vi fik luftet vores trøjer som vi skal køre i til Vättern-rundan, det gav endnu en dejlig følelse af et fællesskab.